Udfyld omsorgs- og ansvarserklæring om faderskab eller medmoderskab
Er I ikke gift med hinanden, og ønsker I sammen at varetage omsorgen og ansvaret for jeres barn, skal I udfylde og underskrive en omsorgs- og ansvarserklæring. I får samtidig fælles forældremyndighed over jeres barn.
I kan udfylde erklæringen både før fødslen og i de første 4 uger efter barnets fødsel. Hvis barnet er mere end 4 uger gammelt, kan I ikke længere benytte løsningen, og barnets mor vil modtage et brev fra Familieretshuset gennem Digital Post med information om, hvordan I registrerer faderskabet eller medmoderskabet.
Hvis I ikke begge har MitID, skal I udfylde ’Erklæring til print’ og følge dens vejledning. I kan kun benytte ’Erklæring til print’, hvis der er særlige forhold, der gør, at I kan fritages for at udfylde og underskrive erklæringen digitalt.
Medunderskriv omsorgs- og ansvarserklæring
Ønsker du at medunderskrive en omsorgs- og ansvarserklæring, der allerede er udfyldt af den anden forælder i de første 28 dage efter barnets fødsel, kan du underskrive den udfyldte ansøgning her.
Du skal medunderskrive indenfor 28 dage fra barnets fødselsdato. Hvis ikke der medunderskrives, bliver sagen ikke modtaget af myndigheden.
Det indebærer faderskabet eller medmoderskabet
Det er vigtigt, at man ved, hvem der er barnets far eller medmor, da faderskabet eller medmoderskabet til et barn giver både barnet og faren/medmoren en række rettigheder og pligter.
Når faderskabet eller medmoderskabet er blevet fastslået, betyder det blandt andet:
- at faren/medmoren har pligt til at forsørge sit barn
- at barnet og faren/medmoren har ret til at arve efter hinanden
- at faren/medmoren kan få samvær med sit barn
- at faren/medmoren kan få del i forældremyndigheden
- at barnet kan få farens/medmorens mellem og efternavn
- at barnet kan få samme statsborgerskab som faren/medmoren, hvis betingelserne er opfyldt.
Når faderskabet eller medmoderskabet er fastslået, kan det normalt ikke ændres.
Sådan fastslås faderskabet eller medmoderskabet
Hvis I er gift med hinanden, bliver ægtefællen automatisk registreret som barnets far eller medmor, når barnets fødsel bliver registreret.
Hvis I ikke er gift med hinanden og sammen ønsker at varetage omsorgen og ansvaret for barnet, skal I anmelde forældreskab (og fælles forældremyndighed) digitalt med en omsorgs- og ansvarserklæring. Forældreskabet bliver derved fastslået, og I får fælles forældremyndighed.
Familieretshuset rejser en forældreskabssag, hvis I er ugifte og ikke sender en omsorgs- og ansvarserklæring om faderskab eller medmoderskab og fælles forældremyndighed.
Hvis I ikke har mulighed for at betjene jer selv på nettet, kan I få hjælp i kommunens borgerservice. Husk at bestille tid.
Morens oplysninger til faderskabs- eller medmoderskabssagen
Hvis faderskabs- eller medmoderskabssagen behandles af Familieretshuset, har moren pligt til at oplyse, hvem der er eller kan være barnets anden forælder.
På denne blanket kan du som mor afgive dine oplysninger til faderskabs- eller medmoderskabssagen.
Blanketten kan også bruges i sager, hvor moren er blevet behandlet ved assisteret reproduktion.
Anerkendelse af faderskab
Du skal bruge blanketten Anerkendelse af faderskab, når du vil anerkende faderskab for dit barn, hvis moren har haft et seksuelt forhold til 2 eller flere mænd i den periode, hvor hun blev gravid.
Du kan også bruge blanketten, hvis moren inden for de seneste 10 måneder før barnets fødsel har været gift med en anden mand uden at være separeret fra ham.
Anerkendelse af medmoderskab
Du kan afgive anerkendelse af medmoderskab for dit barn.
Du skal bruge denne blanket, hvis moren inden for de sidste 10 måneder før barnets fødsel har været gift eller været i registreret partnerskab med en anden uden at være separeret.
Registrering af medmoderskab, hvis barnet er dødfødt
I kan registrere medmoderskab for jeres barn, hvis barnet er dødfødt eller død kort efter fødslen.
Lovgivning
- Vejledning om registrering af faderskab og medmoderskab
- Vejledning om Familieretshusets behandling af sager om faderskab og medmoderskab
- Børneloven
- Bekendtgørelse om registrering af faderskab og medmoderskab
- Bekendtgørelse om Familieretshusets behandling af sager om faderskab og medmoderskab
- Bekendtgørelse om retsgenetiske undersøgelser i sager om faderskab og medmoderskab
Læs også
På borger.dk
Andre sider
- Familieretshuset om faderskab
- Familieretshuset om medmoderskab
- Ankestyrelsen om adoption
- LGBT+ familiedannelse
Find dit bopælssogn på sogn.dk
Endelig adm. afgørelse nr 9953 af 27/08/2026
Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - uanset handicap - repressalier - afvisning
Socialministeriet
J.nr.26-96998 En mand (klager) klagede over sin arbejdsgiver (indklagede). Klager mente, at indklagede udsat ham for repressalier i forbindelse med, at indklagede gav klager afslag på økonomisk støtte til en afskedsreception. Klager havde i april 2024 klager til Ligebehandlingsnævnet over, at klager mente, at indklagede havde udsat klager for forskelsbehandling på grund af handicap. I december 2025 blev klager afskediget. Klager efterspurgte derefter, om der var mulighed for tilskud til en afskedsreception, som ikke skulle holdes hos indklagede og umiddelbart uden nogen inviterede fra indklagede. Indklagede svarede, at indklagede ikke kunne give tilskud til en privat afskedsreception i private omgivelser uden deltagelse af kolleger. Klager gjorde derudover gældende, at han ikke blev tilbudt en samtale med ledelsen i forbindelse med sin fratræden. Ligebehandlingsnævnet vurderede, at klager ikke havde godtgjort, at der var en sammenhæng mellem afslaget på tilskud til afskedsreception eller det manglende tilbud om en samtale med ledelsen og det forhold, at klager havde klaget til Ligebehandlingsnævnet over indklagede. Efter nævnets faste praksis var det herefter åbenbart, at klager ikke kunne få medhold i klagen. Nævnet afviste derfor at behandle klagen. Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets forpersonskab.
Endelig adm. afgørelse nr 9954 af 27/08/2026
Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - genoptagelse - afvisning
Socialministeriet
J.nr.26-71233 En kvinde (klager) anmodede om genoptagelse af sin sag om forskelsbehandling på grund af køn. Nævnet traf den 17. juni 2026 afgørelse om at afvise klagen, da nævnet vurderede, at det krævede mundtlige parts- og vidneforklaringer at afklare, om klager var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af køn i form af seksuel chikane og repressalier. Den 18. juni 2026 anmodede klager om genoptagelse af sagen. Til støtte for sin anmodning om genoptagelse gjorde klager gældende, at nævnet ikke havde taget selvstændigt stilling til, om klager var blevet udsat for seksuel chikane. Klager havde desuden fremlagt nye oplysninger, som, klager gjorde gældende, var af betydning for vurderingen af, hvorvidt hun var blevet udsat for repressalier. Nævnet afviste at genoptage den del af klagen, der angik seksuel chikane, da klager ikke havde fremlagt nye oplysninger af væsentlig betydning for sagen, og da der i øvrigt ikke forelå særlige grunde, der talte for, at sagen skulle genoptages. Nævnet afviste desuden at genoptage den del af klagen, der angik repressalier, da de fremlagte oplysninger ikke var af væsentlig betydning for sagen, og da der i øvrigt ikke forelå særlige grunde, der talte for, at sagen skulle genoptages. Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets forpersonskab.
Endelig adm. afgørelse nr 9929 af 26/08/2026
Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - adgangsbegrænsning - ej medhold
Socialministeriet
J.nr.25-56721 En mand (klager) klagede over et fitnesscenter (indklagede). Klager mente, at indklagede havde udsat ham for forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at indklagede havde tilrettelagt medlemmernes mulighed for cirkeltræning således, at der var en fælles cirkel for både mænd og kvinder og en cirkel kun for kvinder, og at klager fik afslag på at træne i cirklen kun for kvinder. Klager, der er mand, havde kun mulighed for at lave cirkeltræning i den fælles cirkel og blev afvist fra at træne i cirklen kun for kvinder. Nævnet vurderede på den baggrund, at klager havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at der forelå forskelsbehandling på grund af køn. Indklagede havde oplyst, at indklagede havde lavet den pågældende opdeling af hensynet til særligt ældre kvinder, som kunne have et ønske om at træne i mere diskrete omgivelser. Indklagede havde gjort gældende, at opdelingen er af hensyn til brugernes tryghed og komfort. Indklagede havde også oplyst, at personalet var instrueret i at bede kvinder i den blandede cirkel om at bruge cirklen forbeholdt kvinder, hvis den blandede cirkel var fyldt, og der var plads i cirklen forbeholdt kvinder. Det var nævnets vurdering, at hensynet til blufærdighed samt hensynet til tilrettelæggelse af sportslige aktiviteter var et legitimt mål, og at midlet i form af en træningscirkel kun for kvinder ikke gik ud over, hvad der er hensigtsmæssigt og nødvendigt, også henset til, at der var en fælles cirkel, som mænd havde mulighed for at anvende. Nævnet vurderede herefter, at indklagede ikke havde handlet i strid med ligestillingsloven. Klager fik derfor ikke medhold i klagen. Sagen blev behandlet principielt.
Endelig adm. afgørelse nr 9928 af 26/08/2026
Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - arbejdsvilkår - kompetence - uanset handicap - ej medhold
Socialministeriet
J.nr.25-97001 En mand (klager), der havde talevanskeligheder efter operationer i halsen, klagede over sin faglige organisation (indklagede). Klager mente, at indklagede havde forskelsbehandlet ham på grund af handicap i forbindelse med, at klager ikke havde fået løntillæg og ikke blev forfremmet. Klagen angik nærmere en tillidsrepræsentants virke i forbindelse med lønforhandlinger. Ligebehandlingsnævnet vurderede, at tillidsrepræsentantens virke i forbindelse med lønforhandlingerne ikke var omfattet af forskelsbehandlingslovens § 3, stk. 4, hvorfor klagen over indklagede ikke var omfattet af forskelsbehandlingslovens anvendelsesområde. Nævnet afviste derfor at behandle klagen. Sagen blev behandlet principielt.
Endelig adm. afgørelse nr 9927 af 26/08/2026
Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - arbejdsvilkår - er handicap - repressalier - medhold
Socialministeriet
J.nr.24-46886 En mand (klager), der var diagnosticeret med svær hyperfunktionel dysfoni, som medførte talevanskeligheder i forbindelse med længerevarende samtaler og tale med øget stemmestyrke, klagede over sin arbejdsgiver (indklagede). Klager mente, at indklagede havde forskelsbehandlet ham på grund af handicap i forbindelse med, at klager ikke blev forfremmet til specialkonsulent eller fagansvarlig og ikke blev tildelt et løntillæg i 2023 og 2024. Klagen angik desuden påståede repressalier i forbindelse med, at klager blev omplaceret. Nævnet vurderede, at klager havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand. Klager havde ikke påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at han blev udsat for forskelsbehandling i forbindelse med, at han ikke blev forfremmet til specialkonsulent og i forbindelse med, at han ikke blev tildelt løntillæg i 2023 og 2024. Klager fik derfor ikke medhold i disse dele af klagen. Klager havde tillige ikke godtgjort, at der var en sammenhæng mellem, at han blev omplaceret og det forhold, at han havde indbragt sagen for nævnet. Klager havde derfor ikke godtgjort, at omplaceringen var udtryk for repressalier. Klager fik derfor heller ikke medhold i denne del af klagen. Klager havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at han blev udsat for forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at han ikke blev fagansvarlig, da det fremgik af en mail fra klagers leder, at lederen ikke kunne have en fagansvarlig, der ikke kunne tage vagter. Klager kunne ikke tage vagter på grund af sit handicap, da vagterne indebar samtaler. Indklagede havde ikke dokumenteret eller nærmere redegjort for kravet om, at forfremmelse til fagansvarlig krævede, at man havde vagter. Det var herefter nævnets vurdering, at indklagede ikke i tilstrækkelig grad havde iagttaget tilpasningsforpligtelsen i forhold til vurderingen af muligheden for at udnævne klager til fagansvarlig. Klager fik derfor medhold i denne del af klagen og en godtgørelse på 25.000 kr. Sagen blev behandlet principielt.
Endelig adm. afgørelse nr 9926 af 26/08/2026
Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - afskedigelse - er handicap - ej medhold
Socialministeriet
J.nr.25-30732 En kvinde (klager), der var diagnosticeret med uhelbredelig kræft, klagede over sin arbejdsgiver (indklagede). Klager mente, at indklagede havde forskelsbehandlet hende på grund af handicap i forbindelse med, at klager blev afskediget fra sin stilling. Den 26. februar 2025 afgik klager ved døden. Klagers partsrepræsentant oplyste den 19. maj 2025, at klagers dødsbo ønskede at indtræde i sagen. Nævnet vurderede på den baggrund, at nævnet havde kompetence til at behandle klagen. Nævnet vurderede desuden, at klager havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand, og at klager havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at klager var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap. Det var herefter indklagede, der skulle godtgøre, at ligebehandlingsprincippet ikke var blevet krænket, herunder at indklagede havde opfyldt sin tilpasningsforpligtelse. På baggrund af sagens samlede oplysninger vurderede nævnet, at indklagede havde godtgjort, at klager på afskedigelsestidspunktet ikke var kompetent, egnet og disponibel til at udføre de væsentlige funktioner i sin stilling, og at der ikke var udsigt til, at dette ville ændre sig inden for rimelig tid. Nævnet lagde vægt på, at klager afslog at foretage virksomhedspraktik om morgenen. Nævnet havde i den forbindelse lagt vægt på, at det alene fremgik af en mulighedserklæring, at klager ville have svært ved at arbejde flere morgener om ugen. Nævnet havde desuden lagt vægt på indklagedes oplysning om, at klager ikke kunne varetage arbejdet om eftermiddagen/aftenen, da klager ikke kunne udøve magt, og da klager ikke havde tilstrækkelig arbejdstid til at læse børnenes journaler, hvilket var en forudsætning for at varetage arbejdet om aftenen. Klager fik derfor ikke medhold i sin klage.
Endelig adm. afgørelse nr 9944 af 24/08/2026
Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - uanset handicap - afvisning
Socialministeriet
J.nr.26-42542 En kvinde (klager), der var diagnosticeret med ADHD, borderline og fibromyalgi klagede over en virksomhed (indklagede). Klager mente, at virksomheden havde forskelsbehandlet klager på grund af handicap i forbindelse med, at klager var i virksomhedspraktik hos virksomheden. Ligebehandlingsnævnet vurderede, at klager ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at klager blev udsat for forskelsbehandling på grund af handicap. Efter nævnets faste praksis var det herefter åbenbart, at klager ikke kunne få medhold i klagen. Nævnet afviste derfor at behandle klagen. Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets forpersonskab.
Endelig adm. afgørelse nr 9952 af 24/08/2026
Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - afskedigelse - ej handicap - afvisning
Socialministeriet
J.nr.26-54751 En mand (klager), der var diagnosticeret med autoimmun pancreatit, klagede over sin arbejdsgiver (indklagede). Klager mente, at indklagede havde forskelsbehandlet ham på grund af handicap i forbindelse med, at han blev afskediget. Ligebehandlingsnævnet vurderede, at klager ikke havde godtgjort, at han på afskedigelsestidspunktet havde sådanne langvarige funktionsbegrænsninger, der forhindrede ham i at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre, at han havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand. Efter nævnets faste praksis var det herefter åbenbart, at klager ikke kunne få medhold i klagen. Nævnet afviste derfor at behandle klagen. Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets forpersonskab.
Endelig adm. afgørelse nr 9945 af 24/08/2026
Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - afskedigelse - ej handicap - afvisning
Socialministeriet
J.nr.26-21166 En mand (klager) klagede over sin arbejdsgiver (indklagede). Klager mente, at indklagede havde forskelsbehandlet ham på grund af handicap i forbindelse med, at han blev afskediget. Klager blev cirka to måneder efter afskedigelsen informeret om, at han sandsynligvis led af autoimmun pancreatit. Ligebehandlingsnævnet vurderede, at klager ikke havde godtgjort, at han på afskedigelsestidspunktet havde sådanne langvarige funktionsbegrænsninger, der forhindrede ham i at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre, at han havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand. Nævnet lagde vægt på, at det var uklart, om klagers gener udgjorde en funktionsbegrænsning, ligesom klagers eventuelle funktionsbegrænsning ikke på afskedigelsestidspunktet havde haft lang varighed. Efter nævnets faste praksis var det herefter åbenbart, at klager ikke kunne få medhold i klagen. Nævnet afviste derfor at behandle klagen. Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets forpersonskab.
Endelig adm. afgørelse nr 9940 af 21/08/2026
Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - kompetence - chikane - afvisning
Socialministeriet
J.nr.26-12436 En kvinde (klager) klagede over en virksomhed (indklagede). Klager mente, at indklagede havde forskelsbehandlet hende på grund af køn, fordi indklagede havde udstedt en faktura til klagers boligselskab, hvor klager mente, at ordet ”kællingen” var streget over med sort tusch. Klager havde også gjort gældende, at indklagede og klagers boligselskab generelt måtte have omtalt klager som ”kællingen”. Indklagede havde indgået en aftale med klagers boligselskab om at udføre vvs-arbejde i klagers lejemål. Det var nævnets vurdering, at forholdet ikke var omfattet af ligestillingsloven. Nævnet lagde vægt på, at den påståede forskelsbehandling ikke var fundet sted i forbindelse med indklagedes levering af en vare eller tjenesteydelse til klager, som klager skulle afholde udgifterne for. Da forholdet herefter faldt uden for nævnets kompetence, afviste nævnet at behandle klagen. Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets forpersonskab.
Endelig adm. afgørelse nr 9941 af 21/08/2026
Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - chikane - lejeaftale - afvisning
Socialministeriet
J.nr.26-81540 En kvinde (klager) klagede over sit boligselskab (indklagede). Klager mente, at boligselskabet havde forskelsbehandlet hende på grund af køn, fordi vvs-selskab x havde udstedt en faktura til indklagede, hvor klager mente, at ordet ”kællingen” var streget over med sort tusch. Klager havde også gjort gældende, at indklagede og vvs-selskab x generelt måtte have omtalt klager som ”kællingen”. Nævnet vurderede, at klager ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at klager var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af køn. Nævnet lagde vægt på, at der ikke var oplysninger i sagen, der understøttede, at indklagede skulle have udsat klager for forskelsbehandling på grund af køn i form af chikane i forbindelse med vvs-selskabets udstedelse af fakturaen. Efter nævnets faste praksis var det herefter åbenbart, at klager ikke kunne få medhold i klagen. Nævnet afviste derfor klagen. Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets forpersonskab.
Endelig adm. afgørelse nr 9942 af 21/08/2026
Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - kommuner - genoptagelse - sagsbehandling - afvisning
Socialministeriet
J.nr.26-81546 En mand (klager) anmodede om genoptagelse af sin klage over forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse, hudfarve og race i forbindelse med kommunes behandling af klagers anmodning om aktindsigt. Nævnet vurderede, at der ikke i forbindelse med klagers anmodning om genoptagelse var fremkommet nye oplysninger af væsentlig betydning for sagens afgørelse. Nævnet lagde vægt på, at klager ikke med de fremlagte oplysninger har skabt en formodning for, at indklagede undlod at give klager aktindsigt i sin sag på grund af klagers race og etniske oprindelse. Nævnet afviste derfor at genoptage sagen. Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets forpersonskab.
Endelig adm. afgørelse nr 9943 af 21/08/2026
Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - genoptagelse - kommuner - sagsbehandling - afvisning
Socialministeriet
J.nr.26-81547 En mand (klager) anmodede om genoptagelse af sin klage over forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse, hudfarve og race i forbindelse med kommunes sagsbehandling. Nævnet vurderede, at der ikke i forbindelse med klagers anmodning om genoptagelse var fremkommet nye oplysninger af væsentlig betydning for sagens afgørelse. Nævnet lagde vægt på, at klager ikke med de fremlagte oplysninger havde skabt en formodning for, at indklagede havde behandlet klagers sager anderledes på grund af klagers race og etniske oprindelse. Nævnet afviste derfor at genoptage sagen. Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets forpersonskab.
Endelig adm. afgørelse nr 9925 af 19/08/2026
Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn – kommuner - arbejdsvilkår - medhold
Socialministeriet
J.nr.25-17325 En kvinde (klager) klagede over sin arbejdsgiver (indklagede). Klager mente, at indklagede havde forskelsbehandlet hende på grund af køn i forbindelse med, at klager fik afslag på at få overført omsorgsdage til året efter. Da klager var forhindret i at afholde omsorgsdagene på grund af graviditetsbetinget sygefravær, vurderede nævnet, at der var påvist faktiske omstændigheder, der tydede på, at klager ved afslaget blev udsat for negativ forskelsbehandling i forbindelse med graviditet. Ligebehandlingsnævnet har ved principiel afgørelse af 25. juni 2020 truffet afgørelse om, at det i en lignende situation var udtryk for forskelsbehandling, at en gravid eller barslende medarbejder ikke kunne overføre sine omsorgsdage. Det var herefter nævnets vurdering, at indklagede ikke havde godtgjort, at ligebehandlingsprincippet ikke var krænket. Klager fik derfor medhold i klagen og en godtgørelse på 10.000 kr.
Endelig adm. afgørelse nr 9916 af 19/08/2026
Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - kompetence - er handicap - uddannelse - chikane - ej medhold
Socialministeriet
J.nr.25-17486 En kvinde (klager), der var talblind, klagede over en uddannelsesinstitution (indklagede). Klager mente, at indklagede havde forskelsbehandlet klager på grund af handicap i forbindelse med klagers uddannelsesforløb. Klager havde ikke udnyttet sin administrative klageadgang til at klage over to prøver. Nævnet kunne derfor ikke behandle den del af klagen, der handlede om prøverne. Nævnet vurderede, at klagers talblindhed udgjorde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand. Nævnet vurderede, at klager ikke havde påvist faktiske omstændigheder, som gav anledning til at formode, at hun var blevet udsat for forskelsbehandling eller chikane på grund af handicap. Klager fik derfor ikke medhold i klagen.
Endelig adm. afgørelse nr 9917 af 19/08/2026
Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - er handicap - afskedigelse - kommuner - rimelig tilpasning - medhold
Socialministeriet
J.nr.25-12160 En kvinde (klager), der var diagnosticeret med PTSD og periodisk depression, klagede over sin kommunale arbejdsgiver (indklagede). Klager mente, at indklagede havde forskelsbehandlet hende på grund af handicap i forbindelse med, at hun blev afskediget fra sin stilling som lærer. Ligebehandlingsnævnet vurderede, at klager på afskedigelsestidspunktet havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand, og at klager havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at hun var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap, da afskedigelsen var begrundet i klagers sygefravær, der skyldtes klagers handicap. Nævnet lagde til grund, at indklagede vidste eller burde vide, at klager havde et handicap på afskedigelsestidspunktet. To nævnsmedlemmer vurderede, at indklagede ikke havde løftet bevisbyrden for, at ligebehandlingsprincippet ikke var blevet krænket, hvorfor klager fik medhold. Disse nævnsmedlemmer lagde vægt på, at indklagede ikke havde tilbudt klager en stilling på nedsat tid svarende til det timetal, som klager var disponibel til at arbejde på afskedigelsestidspunktet, og at indklagede ikke havde redegjort for, hvorvidt indklagede undersøgte mulighederne for at tilbyde en stilling på nedsat tid og om dette ville være uforholdsmæssigt byrdefuldt. Et nævnsmedlem vurderede, at indklagede havde iagttaget sin tilpasningsforpligtelse. Dette nævnsmedlem lagde vægt på, at indklagede ikke på længere sigt ville kunne tilbyde de skånehensyn, der var iværksat i forhold til klager, idet klagers meget lave timeantal og kravene til forudsigelighed ikke var forenelige med indklagedes drift. Efter stemmeflertallet fik klager medhold i klagen og en godtgørelse på 570.000 kr. svarende til 12 måneders løn.
Endelig adm. afgørelse nr 9918 af 19/08/2026
Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - er handicap - forsikring - sundhed - ej medhold
Socialministeriet
J.nr.25-22181 En mand (klager), der var diagnosticeret med blandt andet ADD, klagede over sit forsikringsselskab (indklagede). Klager mente, at indklagede havde forskelsbehandlet ham på grund af handicap i forbindelse med, at klager fik afslag på at få dækket sine udgifter til udredning for ADHD. Nævnet vurderede, at klager havde godtgjort, at klager havde et handicap. Den 1. november 2024 fik klager afslag på forsikringsdækning til udredning for ADHD, da dette var undtaget i indklagedes forsikringsbetingelser. Nævnet vurderede herefter, at klager havde påvist faktiske omstændigheder, som tydede på, at han var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap. Det var herefter indklagede, som skulle løfte bevisbyrden for, at der ikke var sket ulovlig forskelsbehandling. Indklagede havde oplyst, at forsikringsbetingelsen, der undtog forsikringsdækning ved udredning af blandt andet ADHD, var begrundet i, at indklagede ikke ydede forsikringsdækning for psykiatrisk behandling, og at der på den baggrund skulle ske en genudredning i det offentlige system. Indklagede havde desuden oplyst, at forsikringsbetingelsen var begrundet i indklagedes interesse i at skabe økonomisk vinding og udbyde et produkt til deres kunder, der havde en rimelig præmie. Nævnet vurderede på den baggrund, at forskelsbehandlingen var objektivt begrundet i et sagligt formål om at forhindre genudredning i det offentlige og økonomisk vinding, idet både offentlige og private virksomheder har et berettiget behov for at sikre et økonomisk udbytte. Det var ligeledes nævnets vurdering, at indklagede havde løftet bevisbyrden for, at forskelsbehandlingen af klager var nødvendig, og at der var et rimeligt forhold mellem det ønskede mål, og hvor indgribende forskelsbehandlingen var for klager. Klager fik derfor ikke medhold i klagen.
Endelig adm. afgørelse nr 9919 af 19/08/2026
Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - afskedigelse efter orlov - parts- og vidneforklaringer
Socialministeriet
J.nr.25-30899 En kvinde (klager) klagede over sin arbejdsgiver (indklagede). Klager mente, at indklagede havde forskelsbehandlet hende på grund af køn i forbindelse med, at klager blev afskediget fra sin stilling. Klager gjorde desuden gældende, at beslutningen om at afskedige hende var reelt var truffet under klagers barselsorlov. Klager vendte retur fra sin barselsorlov den 1. maj 2024 og blev afskediget den 8. august 2024. Nævnet vurderede på den baggrund, at klager ikke havde godtgjort, at beslutningen om at afskedige klager reelt blev truffet under klagers barselsorlov. Klager havde gjort gældende, at klager fik tilbudt en fratrædelsesaftale den 1. maj 2024 i forbindelse med, at hun vendte retur fra barselsorlov. Indklagede havde bestridt dette og havde oplyst, at muligheden om en fratrædelsesaftale blev drøftet. Klager havde også gjort gældende, at klager ikke havde nogen arbejdsopgaver, da hun vendte retur fra sin barselsorlov. Indklagede havde bestridt dette og havde oplyst, at klager lavede brandanalyser, workshop prep i Canva og almindeligt driftsarbejde. Klager havde videre gjort gældende, at klager var den eneste, der blev afskediget i forbindelse med indklagedes omstrukturering, og at klagers arbejdsopgaver fortsat blev varetaget hos indklagede. Indklagede havde bestridt klagers udlægning af hændelsesforløbet. Der var for nævnet tvivl om, hvorvidt klager blev tilbudt en fratrædelsesaftale den 1. maj 2024, og hvorvidt klager havde arbejdsopgaver efter, at klager vendte retur fra sin barselsorlov. Der var desuden for nævnet tvivl om, hvorvidt klager var den eneste, der blev afskediget i forbindelse med indklagedes omstrukturering, og hvorvidt klagers arbejdsopgaver fortsat blev varetaget hos indklagede. Ligebehandlingsnævnet vurderede, at disse spørgsmål, som var af afgørende betydning for sagen, alene kunne afklares ved mundtlige parts- og vidneforklaringer. En sådan bevisførelse kan ikke foretages ved nævnet men må i givet fald ske ved domstolene. Nævnet afviste derfor at behandle klagen.
Endelig adm. afgørelse nr 9921 af 19/08/2026
Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - afskedigelse - ej handicap - kommuner - ej medhold
Socialministeriet
J.nr.25-17475 En mand (klager), der var diagnosticeret med ADD og ængstelig personlighedsstruktur, klagede over sin arbejdsgiver (indklagede). Klager mente, at indklagede havde forskelsbehandlet ham på grund af handicap i forbindelse med, at han blev afskediget fra sin stilling. Der forelå ikke oplysninger i sagen om, at klagers diagnoser medførte sådanne funktionsbegrænsninger, der forhindrede ham i at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre før den 7. juni 2024, hvor klager var sygemeldt i 14 dage med psykiske udfordringer. På tidspunktet for afskedigelsen den 28. februar 2025 havde klagers begrænsninger derfor ikke haft en varighed, der kan betegnes som lang. Af udateret helbredsattest, som klager præsenterede for indklagede til mødet den 31. januar 2025, fremgik, at prognosen var afhængig af behandlingseffekten, da mange kan leve et fuldt normalt liv, og at der vurderedes ikke at være en varig funktionsnedsættelse, men en periode, indtil klagers sindsstemning blev stabiliseret, og han lærte kompetencer i energiforvaltning. På baggrund af sagens oplysninger vurderede nævnet, at klager ikke havde godtgjort, at han havde sådanne langvarige funktionsbegrænsninger, der forhindrede ham i at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre, at han havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand. Klager fik derfor ikke medhold i klagen
Endelig adm. afgørelse nr 9920 af 19/08/2026
Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - afskedigelse under graviditet - parts- og vidneforklaringer
Socialministeriet
J.nr.25-16636 En kvinde (klager) klagede over sin arbejdsgiver (indklagede). Klager mente, at indklagede havde forskelsbehandlet hende på grund af køn i forbindelse med, at hun blev afskediget fra sin stilling. Klager blev afskediget fra sin stilling på grund af omstrukturering i indklagede. Det var ubestridt, at klager først orienterede indklagede om sin graviditet herefter. Klager havde oplyst, at indklagede tilbød klager omplacering til en stilling i et barselsvikariat, og at indklagede trak tilbuddet tilbage, da indklagede blev bekendt med, at klager var gravid. Indklagede havde bestridt, at indklagede tilbød klager stillingen i barselsvikariatet, og havde oplyst, at indklagede ikke ansatte en barselsvikar, da opgaverne blev delt ud på de andre medarbejdere. Der var for nævnet tvivl om, hvorvidt indklagede tilbød klager en stilling som barselsvikar, og hvorvidt indklagede trak tilbuddet tilbage efter at være blevet oplyst om klagers graviditet. Ligebehandlingsnævnet vurderede, at disse spørgsmål, som var af afgørende betydning for sagen, alene kunne afklares ved mundtlige parts- og vidneforklaringer. En sådan bevisførelse kan ikke foretages ved nævnet men må i givet fald ske ved domstolene. Nævnet afviste derfor at behandle klagen.