AND THE MESSAGE lets make it even longer
Udfyld omsorgs- og ansvarserklæring om faderskab eller medmoderskab
Er I ikke gift med hinanden, og ønsker I sammen at varetage omsorgen og ansvaret for jeres barn, skal I udfylde og underskrive en omsorgs- og ansvarserklæring. I får samtidig fælles forældremyndighed over jeres barn.
I kan udfylde erklæringen både før fødslen og i de første 4 uger efter barnets fødsel. Hvis barnet er mere end 4 uger gammelt, kan I ikke længere benytte løsningen, og barnets mor vil modtage et brev fra Familieretshuset gennem Digital Post med information om, hvordan I registrerer faderskabet eller medmoderskabet.
Hvis I ikke begge har MitID, skal I udfylde ’Erklæring til print’ og følge dens vejledning. I kan kun benytte ’Erklæring til print’, hvis der er særlige forhold, der gør, at I kan fritages for at udfylde og underskrive erklæringen digitalt.
Medunderskriv omsorgs- og ansvarserklæring
Ønsker du at medunderskrive en omsorgs- og ansvarserklæring, der allerede er udfyldt af den anden forælder i de første 28 dage efter barnets fødsel, kan du underskrive den udfyldte ansøgning her.
Du skal medunderskrive indenfor 28 dage fra barnets fødselsdato. Hvis ikke der medunderskrives, bliver sagen ikke modtaget af myndigheden.
Det indebærer faderskabet eller medmoderskabet
Det er vigtigt, at man ved, hvem der er barnets far eller medmor, da faderskabet eller medmoderskabet til et barn giver både barnet og faren/medmoren en række rettigheder og pligter.
Når faderskabet eller medmoderskabet er blevet fastslået, betyder det blandt andet:
- at faren/medmoren har pligt til at forsørge sit barn
- at barnet og faren/medmoren har ret til at arve efter hinanden
- at faren/medmoren kan få samvær med sit barn
- at faren/medmoren kan få del i forældremyndigheden
- at barnet kan få farens/medmorens mellem og efternavn
- at barnet kan få samme statsborgerskab som faren/medmoren, hvis betingelserne er opfyldt.
Når faderskabet eller medmoderskabet er fastslået, kan det normalt ikke ændres.
Sådan fastslås faderskabet eller medmoderskabet
Hvis I er gift med hinanden, bliver ægtefællen automatisk registreret som barnets far eller medmor, når barnets fødsel bliver registreret.
Hvis I ikke er gift med hinanden og sammen ønsker at varetage omsorgen og ansvaret for barnet, skal I anmelde forældreskab (og fælles forældremyndighed) digitalt med en omsorgs- og ansvarserklæring. Forældreskabet bliver derved fastslået, og I får fælles forældremyndighed.
Familieretshuset rejser en forældreskabssag, hvis I er ugifte og ikke sender en omsorgs- og ansvarserklæring om faderskab eller medmoderskab og fælles forældremyndighed.
Hvis I ikke har mulighed for at betjene jer selv på nettet, kan I få hjælp i kommunens borgerservice. Husk at bestille tid.
Morens oplysninger til faderskabs- eller medmoderskabssagen
Hvis faderskabs- eller medmoderskabssagen behandles af Familieretshuset, har moren pligt til at oplyse, hvem der er eller kan være barnets anden forælder.
På denne blanket kan du som mor afgive dine oplysninger til faderskabs- eller medmoderskabssagen.
Blanketten kan også bruges i sager, hvor moren er blevet behandlet ved assisteret reproduktion.
Anerkendelse af faderskab
Du skal bruge blanketten Anerkendelse af faderskab, når du vil anerkende faderskab for dit barn, hvis moren har haft et seksuelt forhold til 2 eller flere mænd i den periode, hvor hun blev gravid.
Du kan også bruge blanketten, hvis moren inden for de seneste 10 måneder før barnets fødsel har været gift med en anden mand uden at være separeret fra ham.
Anerkendelse af medmoderskab
Du kan afgive anerkendelse af medmoderskab for dit barn.
Du skal bruge denne blanket, hvis moren inden for de sidste 10 måneder før barnets fødsel har været gift eller været i registreret partnerskab med en anden uden at være separeret.
Registrering af medmoderskab, hvis barnet er dødfødt
I kan registrere medmoderskab for jeres barn, hvis barnet er dødfødt eller død kort efter fødslen.
Lovgivning
- Vejledning om registrering af faderskab og medmoderskab
- Vejledning om Familieretshusets behandling af sager om faderskab og medmoderskab
- Børneloven
- Bekendtgørelse om registrering af faderskab og medmoderskab
- Bekendtgørelse om Familieretshusets behandling af sager om faderskab og medmoderskab
- Bekendtgørelse om retsgenetiske undersøgelser i sager om faderskab og medmoderskab
Læs også
På borger.dk
Andre sider
- Familieretshuset om faderskab
- Familieretshuset om medmoderskab
- Ankestyrelsen om adoption
- LGBT+ familiedannelse
Find dit bopælssogn på sogn.dk
Endelig adm. afgørelse nr 9241 af 28/02/2025
Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - uanset handicap - kommuner - parts- og vidneforklaringer
Social- og Boligministeriet
J.nr.23-24853 En mand (klager), der er ordblind, klagede over sin arbejdsgiver (indklagede). Manden mente, at arbejdsgiveren havde forskelsbehandlet ham på grund af handicap i forbindelse med, at hans tilknytningsaftale som tilkaldevikar ophørte. Manden gjorde gældende, at ophøret på tilknytningsaftalen, der blev meddelt under en telefonisk med mandens leder, var begrundet i mandens handicap. Arbejdsgiveren gjorde gældende, at ophøret var begrundet i, at manden ikke levede op til de krav, der var i stillingen og bestred, at ophøret var begrundet i klagers ordblindhed. Der var for nævnet tvivl om forløbet ved hændelserne, som arbejdsgiveren blandt andet havde begrundet ophøret af mandens tilknytningsaftale med. Der var endvidere for nævnet tvivl om indholdet af den telefoniske samtale, herunder om ophøret af mandens tilknytningsaftale blev begrundet i mandens ordblindhed. Ligebehandlingsnævnet vurderede, at (disse eller dette) spørgsmål, som var af afgørende betydning for sagen, alene kunne afklares ved mundtlige parts- og vidneforklaringer. En sådan bevisførelse kan ikke foretages ved nævnet men må i givet fald ske ved domstolene. Nævnet afviste derfor at behandle klagen. Nævnet havde herefter ikke fundet grundlag for at tage stilling til, om manden havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.
Endelig adm. afgørelse nr 9243 af 28/02/2025
Ligebehandlingsnævnets afgørelse om seksuel orientering - chikane - kommuner - sagsbehandling - parts- og vidneforklaringer
Social- og Boligministeriet
J.nr.23-95140 En kvinde (klager) klagede over en kommune (indklagede). Kvinden mente, at kommunen havde forskelsbehandlet hende i form af chikane på grund af seksuel orientering i forbindelse med kommunens sagsbehandling. Kvinden havde oplyst, at lederen hos kvindens barns vuggestue i kommunen blandt andet havde kaldt hende ”lebbefrans”, at kvinden blev mødt med flere fordomme fra medarbejderne hos kommunen grundet kvindens seksuelle orientering, og at kvinden blev behandlet ringere på grund heraf f.eks. ved, at der blev indgivet flere underretninger om kvinden. Kommunen oplyste, at kommunen ikke kunne genkende hændelserne, som de var beskrevet af kvinden. Kommunen bestred desuden at have været bekendt med kvindens seksuelle orientering. Der var herefter for nævnet tvivl om det faktiske hændelsesforløb, herunder om en medarbejder hos kommunen havde udtalt sig som forklaret af kvinden. Ligebehandlingsnævnet vurderede, at dette spørgsmål, som var af afgørende betydning for sagen, alene kunne afklares ved mundtlige parts- og vidneforklaringer. En sådan bevisførelse kan ikke foretages ved nævnet men må i givet fald ske ved domstolene. Nævnet afviste derfor at behandle klagen.
Endelig adm. afgørelse nr 9246 af 28/02/2025
Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - adgangsbegrænsning - uanset handicap - kompetence - parts- og vidneforklaringer
Social- og Boligministeriet
J.nr.23-14349 En kvinde (klager), der var diagnosticeret med PTSD og paranoid skizofreni, klagede over en butik (indklagede). Kvinden mente, at butikken havde forskelsbehandlet hende på grund af handicap i forbindelse med, at kvinden blev afvist fra at medbringe sin servicehund i butikken. Der var for nævnet tvivl om, hvorvidt kvinden var blevet afvist fra at medbringe sin servicehund i den indklagede butik. Dette spørgsmål, som var af afgørende betydning for sagens resultat, kan alene afklares ved mundtlige parts- og vidneforklaringer. En sådan bevisførelse kan ikke foretages for nævnet, men må i givet fald ske ved domstolene. Nævnet afviste derfor at behandle klagen.
Endelig adm. afgørelse nr 9245 af 28/02/2025
Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - er handicap - kompetence - uddannelse - ej medhold
Social- og Boligministeriet
J.nr.23-20271 En kvinde (klager), der var diagnosticeret med dysleksi, klagede over et universitet (indklagede). Kvinden mente, at universitetet havde forskelsbehandlet hende på grund af handicap i forbindelse med, at universitetet den 14. juni 2022 gav kvinden afslag på, at hendes skriftlige eksaminer kunne omlægges til mundtlige eksaminer. Derudover angår klagen påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at universitetet den 28. april 2023 gav afslag på kvindens ansøgning om dispensation fra, at stave- og formuleringsevne skulle indgå i den samlede vurdering af kvindens bacheloropgave. Desuden angår klagen påstået chikane på grund af handicap i forbindelse med kvindens uddannelsesforløb hos universitetet, herunder ved at forkorte kvindens navn til ”AFK”. Endvidere angår klagen påstået repressalier i forbindelse med, at universitetet den 3. maj 2023 varslede kvinden om, at hun ville blive udmeldt fra uddannelsen, fordi hun ikke havde bestået førsteårsprøven. Afslag på omlægning af skriftlige eksaminer til mundtlige eksaminer Ligebehandlingsnævnet vurderede, at kvinden ikke havde påvist faktiske omstændigheder, som gav anledning til at formode, at hun ved universitetets afslag den 14. juni 2022 blev stillet ringere end andre på grund af sit handicap. Nævnet havde herved lagt vægt på indholdet af kvindens testrapport af 14. juni 2022, hvori det alene var anbefalet, at kvinden tildeles forlænget tid i forbindelse med eksaminer, hvorved hun får mulighed for at studere på lige fod med andre. Kvinden fik derfor ikke medhold i denne del af klagen. Afslag på dispensation fra at stave- og formuleringsevne indgik i den samlede bedømmelse af kvindens bachelorprojekt Universitetet havde oplyst, at kvinden ikke havde påklaget den pågældende afgørelse til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, hvilket kvinden ikke havde bestridt. Efter lov om Ligebehandlingsnævnets § 4, stk. 1, kan nævnet ikke behandle klager, der kan indbringes for en anden forvaltningsmyndighed, før denne har truffet afgørelse i sagen. Da den administrative klageadgang over afgørelsen af 3. maj 2023 ikke var udnyttet, kunne nævnet ikke behandle denne del af klagen. Om chikane Der var ikke oplysninger i sagen, som tydede på, at kvinden var blevet udsat for chikane i relation til sit handicap. Nævnet vurderede herefter, at kvinden ikke havde påvist faktiske omstændigheder, som tydede på, at hun var blevet udsat for chikane i relation til sit handicap. Kvinden fik derfor ikke medhold i denne del af klagen. Om repressalier Nævnet vurderede, at kvinden ikke havde godtgjort, at der var en sammenhæng mellem varslingen om udmeldelse og det forhold, at kvinden havde indbragt sagen for Ligebehandlingsnævnet. Nævnet havde herved lagt vægt på, at kvinden efter det oplyste ikke havde bestået førsteårsprøven. Efter adgangsbekendtgørelsens § 42, nr. 4, skal universitetet bringe indskrivningen til ophør, når den studerende er afskåret fra at fortsætte uddannelsen, fordi den pågældende ikke har bestået førsteårsprøven. Nævnet havde derudover lagt vægt på, at kvinden den 26. maj 2023 fik dispensation fra kravet om en bestået førsteårsprøve, idet kvinden den 9. november 2021 havde modtaget forkert vejledning. Kvinden fik derfor heller ikke medhold i denne del af klagen.
Endelig adm. afgørelse nr 9244 af 28/02/2025
Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - uanset handicap - sundhed - ej medhold
Social- og Boligministeriet
J.nr.23-21678 En kvinde (klager), der var diagnosticeret med paranoid skizofreni med komplet remission klagede over en region (indklagede). Kvinden mente, at regionen havde forskelsbehandlet hende på grund af handicap i forbindelse med kvindens graviditetsforløb på familieambulatoriet på et af regionens hospitaler. Kvinden havde bl.a. anført, at jordemoderteamet på familieambulatoriet tilgik kvindens psykiatriske journal uden samtykke, at jordemoderteamet ikke undersøgte kvinden, og at familieambulatoriet sendte en underretning til kvindens kommune. Kvinden havde klaget over de samme forhold til Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn. Kvinden havde ikke fået medhold i sine klager til disciplinærnævnet. Ligebehandlingsnævnet vurderede, at kvinden ikke havde påvist faktiske omstændigheder, som gav anledning til at formode, at hun havde været udsat for forskelsbehandling på grund af handicap. Kvinden fik derfor ikke medhold i klagen.
Endelig adm. afgørelse nr 9242 af 28/02/2025
Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - afskedigelse under orlov - medhold
Social- og Boligministeriet
J.nr.23-34143 En kvinde (klager) klagede over sin arbejdsgiver (indklagede). Kvinden mente, at arbejdsgiveren havde forskelsbehandlet hende på grund af køn i forbindelse med, at hun under barsel blev afskediget fra sin stilling. Da afskedigelsen fandt sted under kvindens fravær efter barselsloven, fandt den omvendte bevisbyrde gældende. Det var herefter arbejdsgiveren, der skulle bevise, at afskedigelsen ikke var begrundet i kvindens fravær. Det fremgik af afskedigelsesbrevet af 24. februar 2023, at afskedigelsen var begrundet i, at arbejdsgiveren som led i omstrukturering og rationalisering af driften, så sig nødsaget til at nedlægge klagers stilling. Nævnet vurderede, at arbejdsgiveren ikke havde løftet bevisbyrden for, at kvindens barselsorlov ikke indgik helt eller delvist ved beslutningen om at afskedige hende. Ved denne vurdering lagde nævnet særlig vægt på, at arbejdsgiveren ikke havde fremlagt dokumentation, der underbyggede arbejdsgiverens påstande om, at kvindens stilling var overflødig. Det var i den forbindelse tillagt betydning, at flere af kvindens arbejdsopgaver ifølge arbejdsgiverens egne oplysninger blev varetaget af de andre ansatte hos arbejdsgiveren. Kvinden fik derfor medhold i klagen og en godtgørelse på 510.000 kr. svarende til 12 måneders løn.
Endelig adm. afgørelse nr 9240 af 28/02/2025
Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - ligeløn - ej medhold
Social- og Boligministeriet
J.nr.22-41952 En kvinde (klager), der var ansat som jordemoder, klagede over sin arbejdsgiver (indklagede). Kvinden mente, at arbejdsgiveren havde forskelsbehandlet hende på grund af køn i forbindelse med, at kvinden ikke fik udbetalt et belastningstillæg af sin arbejdsgiver under barselsorlov. Kvindens faglige organisation og arbejdsgiveren indgik en belastningsaftale om et tillæg, der var gældende for månedslønnede jordemødre, som konkret udførte tjeneste i 50 % af deres vagter på fødegangen i aftaleperioden. Kvinden fik ikke udbetalt belastningstillægget med den begrundelse, at kvinden var fraværende på grund af blandt andet graviditets- og barselsorlov. Ligebehandlingsnævnet vurderede, at kvinden havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at hun var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af køn. Nævnet vurderede, at belastningstillægget var betinget af en særlig indsats, som krævede fremmøde. Nævnet vurderede desuden, at da udbetalingen af det særlige belastningstillæg var afhængig af den enkeltes indsats, var kvinden, som var på barselsorlov, i en sådan særlig situation, og kunne derfor ikke sammenlignes med sine arbejdende kollegaer. Nævnet vurderede på den baggrund, at arbejdsgiveren havde løftet bevisbyrden for, at kvinden ikke var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af køn. Kvinden fik derfor ikke medhold i sin klage.
Endelig adm. afgørelse nr 9255 af 25/02/2025
Ligebehandlingsnævnets afgørelse - kompetence - afvisning
Social- og Boligministeriet
J.nr.25-15326 En mand (klager) klagede over sin fagforening (indklagede). Manden mente, at fagforeningen havde fejlet i at yde assistance til ham. Sekretariatet for Ligebehandlingsnævnet havde afvist mandens klage, fordi sekretariatet vurderede, at klagen ikke vedrørte forskelsbehandling på grund af en af de diskriminationsgrunde, som nævnet kan behandle. Manden klagede over sekretariatets afvisning til nævnet. Nævnet vurderede, at klagen ikke omhandlede forskelsbehandling på grund af en af de diskriminationsgrunde, som nævnet kan behandle. Nævnet havde derfor ikke kompetence til at behandle sagen. Nævnet tiltrådte derfor sekretariatets afgørelse om at afvise behandlingen af klagen. Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets formandskab.
Endelig adm. afgørelse nr 9231 af 24/02/2025
Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - arbejdsvilkår - ej handicap - ej medhold
Social- og Boligministeriet
J.nr.23-98363 En kvinde (klager), der var diagnosticeret med en frossen skulder, klagede over en forening (indklagede). Kvinden mente, at foreningen havde forskelsbehandlet hende på grund af handicap i forbindelse med, at kvinden ikke blev valgt som talsrepræsentant, fordi kvinden havde en igangværende revalideringssag. Det fremgik af et journaltnotat af 6. februar 2023, at kvinden havde haft smerter i et år, hvilket blev karakteriseret som en frossen skulder. Der var bedring i kvindens smerter, men nedsat bevægelighed. Ved en kontrol den 20. marts 2023 havde kvinden ganske få smerter, men fortsat nedsat bevægelighed. Kvinden havde selv oplyst for nævnet, at det havde været muligt for hende at arbejde på fuld tid trods nedsat bevægelighed og smerter i skulderen. Kvinden havde været sygemeldt i tre uger på grund af den frosne skulder. Ligebehandlingsnævnet vurderede, at kvindens frosne skulder ikke udgjorde en sådan langvarig funktionsbegrænsning, der forhindrede hende i at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre, at hun havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand på det tidspunkt, hvor hun ikke kunne vælges som talsrepræsentant. Kvinden fik derfor ikke medhold i klagen.
Endelig adm. afgørelse nr 9252 af 24/02/2025
Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - uanset handicap - kommuner - kompetence - afvisning
Social- og Boligministeriet
J.nr.25-8253 En mand (klager), der led af afasi efter en blodprop i hjernen, klagede over en kommune (indklagede). Manden mente, at kommunen havde forskelsbehandlet ham på grund af handicap i forbindelse med, at kommunen havde givet manden afslag på flexhandicap kørselsordning. Ligebehandlingsnævnet vurderede, at klagen omhandlede kommunens anvendelse og fortolkning af regler i anden lovgivning. Klagen faldt derfor uden for anvendelsesområdet for handicapdiskriminationsloven. Nævnet afviste derfor at behandle klagen. Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets formandskab.
Endelig adm. afgørelse nr 9253 af 24/02/2025
Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - kompetence - kommuner - sagsbehandling - afvisning
Social- og Boligministeriet
J.nr.24-117636 En mand (klager), der var diagnosticeret med ADD, klagede over en kommune (indklagede). Manden mente, at kommunen havde forskelsbehandlet ham på grund af handicap, fordi kommunen, efter mandens opfattelse, ikke havde levet op til deres forhandlingspligt efter reglerne om fortrinsadgang for handicappede i erhverv. Den 30. oktober 2024 traf Sekretariatet for Ligebehandlingsnævnet afgørelse om at afvise sagen. Sekretariatet lagde vægt på, at nævnet ikke har kompetence til at behandle klager over brud på reglerne om fortrinsadgang. Den 6. november 2024 klagede manden over sekretariatets afgørelse. Ligebehandlingsnævnet vurderede, at klagen omhandlede, om kommune havde overholdt reglerne om fortrinsadgang. Nævnet har ikke kompetence til at behandle klager over eventuelle brud på reglerne om fortrinsadgang. Det var herefter åbenbart, at manden ikke kunne få medhold i klagen. Nævnet tiltrådte derfor sekretariatets afgørelse om at afvise klagen. Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets formandskab.
Endelig adm. afgørelse nr 9254 af 24/02/2025
Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - ansættelse - afvisning
Social- og Boligministeriet
J.nr.23-36331 En kvinde (klager), der blev født i 1957, klagede over en virksomhed (indklagede). Kvinden mente, at virksomheden havde forskelsbehandlet hende på grund af alder i forbindelse med, at hun fik afslag på ansættelse. Ligebehandlingsnævnet vurderede, at klager ikke havde påvist faktiske omstændigheder, som tydede på, at hun var blevet udsat for forskelsbehandling. Nævnet afviste derfor at behandle klagen. Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets formandskab.
Endelig adm. afgørelse nr 9256 af 24/02/2025
Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - uanset handicap - kompetence - rimelig tilpasning - afvisning
Social- og Boligministeriet
J.nr.24-121601 En mand (klager), der havde et synshandicap, klagede over en myndighed (indklagede). Manden mente, at myndigheden havde forskelsbehandlet ham på grund af handicap i forbindelse med, at myndigheden krævede skriftlig behandling. Ligebehandlingsnævnet vurderede, at handicapdiskriminationsloven ikke indebærer en pligt for indklagede til at bistå klager med fremsendelse af skriftligt materiale til brug for indklagedes behandling af sagen. Klager fik derfor ikke medhold i sin klage. Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets formandskab.
Endelig adm. afgørelse nr 9236 af 24/02/2025
Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - afskedigelse under orlov - medhold
Social- og Boligministeriet
J.nr.23-33144 En kvinde (klager) klagede over sin arbejdsgiver (indklagede). Kvinden mente, at arbejdsgiveren havde forskelsbehandlet hende på grund af køn i forbindelse med, at kvinden blev afskediget under sit fravær efter barselsloven. Da kvinden på afskedigelsestidspunktet var fraværende efter barselsloven, var det arbejdsgiveren, der skulle bevise, at afskedigelsen ikke var begrundet i kvindens fravær. Det fremgik af afskedigelsesbrevet af 23. marts 2023, at afskedigelsen var begrundet i, at kvindens stilling blev nedlagt. Nævnet vurderede, at arbejdsgiveren ikke havde løftet bevisbyrden for, at kvindens fravær efter barselsloven ikke indgik helt eller delvist ved beslutningen om at afskedige hende. Ved denne vurdering lagde nævnet særlig vægt på, at arbejdsgiveren ikke havde dokumenteret, hvorfor det netop var kvinden, der skulle afskediges som en af de i alt to medarbejdere, der blev opsagt hos arbejdsgiveren som led i en afskedigelsesrunde. Kvinden fik derfor medhold i klagen og en godtgørelse på 300.000 kr. svarende til seks måneders løn.
Endelig adm. afgørelse nr 9235 af 24/02/2025
Ligebehandlingsnævnets afgørelse om politisk anskuelse - afskedigelse - medhold
Social- og Boligministeriet
J.nr.23-20364 En mand (klager), der stillede op til Folketinget for et højreradikalt parti, klagede over et menighedsråd (indklagede). Manden mente, at menighedsrådet havde forskelsbehandlet ham på grund af politisk anskuelse i forbindelse med, at manden var blevet bortvist fra sin virksomhedspraktik som gartneriarbejder hos menighedsrådet. Manden offentliggjorde den 28. april 2019, at han stillede op til Folketinget for et højreradikalt parti. Da manden mødte op hos menighedsrådet den 29. april 2019, blev han bortvist. Ligebehandlingsnævnet vurderede, at manden havde påvist faktiske omstændigheder, som gav anledning til at formode, at han havde været udsat for forskelsbehandling på grund af politisk anskuelse. Nævnet lagde vægt på den tidsmæssige sammenhæng mellem mandens offentliggørelse af sin opstilling til Folketinget og beskeden om at forlade praktikstedet. Det var herefter menighedsrådet, som skulle løfte bevisbyrden for, at ligebehandlingsprincippet ikke var blevet krænket. Menighedsrådet havde gjort gældende, at manden havde udvist upassende adfærd i det offentlige rum. Nævnet vurderede, at menighedsrådet ikke havde løftet denne bevisbyrde. Nævnet lagde særlig vægt på mandens beskrivelse af forløbet den 20. april 2019, og at menighedsrådet ikke nærmere havde underbygget, hvad det var for en adfærd hos manden, der gav menighedsrådet anledning til at bede manden om at forlade praktikstedet. Klager fik derfor medhold i klagen. Forskelsbehandlingen fandt sted den 29. april 2019. Den 20. januar 2020 havde et stift truffet afgørelse om ikke at give manden medhold i mandens klage til stiftet. Manden indgav først mere end tre år herefter klage til nævnet. Nævnet vurderede derfor, at manden ved retsfortabende passivitet havde mistet retten til at få en godtgørelse.
Endelig adm. afgørelse nr 9234 af 24/02/2025
Ligebehandlingsnævnets afgørelse om national oprindelse - ansættelse - medhold
Social- og Boligministeriet
J.nr.24-34804 En mand (klager), der havde russisk oprindelse, klagede over en virksomhed (indklagede). Manden mente, at virksomheden havde forskelsbehandlet ham på grund af national oprindelse i forbindelse med, at manden fik afslag på ansættelse hos virksomheden. Virksomheden gav manden afslag på ansættelse, fordi en teamleder hos virksomheden, som var fra Ukraine, ikke var komfortabel med at arbejde sammen med en russer. Teamlederen henviste til, at det fremgik af mandens CV, at han havde studeret i Rusland. Ligebehandlingsnævnet vurderede, at manden havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at virksomhedens afslag var udtryk for direkte forskelsbehandling på grund af national oprindelse. Det var herefter virksomheden, der skulle bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke var blevet krænket. Nævnet vurderede, at virksomheden ikke havde løftet denne bevisbyrde. Manden fik derfor medhold i klagen og en godtgørelse på 25.000 kr.
Endelig adm. afgørelse nr 9233 af 24/02/2025
Ligebehandlingsnævnets afgørelse om national oprindelse - ansættelse - medhold
Social- og Boligministeriet
J.nr.22-43719 En kvinde (klager), der havde russisk oprindelse, klagede over en virksomhed (indklagede). Kvinden mente, at virksomheden havde forskelsbehandlet hende på grund af national oprindelse i forbindelse med, at kvinden fik afslag på ansættelse hos den indklagede arkitektvirksomhed. Kvinden fik afslag på sin ansøgning med den begrundelse, at virksomheden på tidspunktet for ansøgningen ikke var i stand til at ansætte russere på grund af krigen mellem Rusland og Ukraine. Ligebehandlingsnævnet vurderede, at kvinden derved havde påvist faktiske omstændigheder, som gav anledning til at formode, at hun blev udsat for forskelsbehandling på grund af sin russiske oprindelse. Det påhvilede herefter virksomheden at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke var blevet krænket. Nævnet vurderede, at virksomheden ikke havde løftet denne bevisbyrde. Kvinden fik derfor medhold i klagen og en godtgørelse på 12.500 kr.
Endelig adm. afgørelse nr 9232 af 24/02/2025
Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - afskedigelse - kommuner - ej handicap - ej medhold
Social- og Boligministeriet
J.nr.23-6097 En kvinde (klager), der var diagnosticeret med en skæv tå og tegn på slidgigt, klagede over sin kommunale arbejdsgiver (indklagede). Kvinden mente, at arbejdsgiveren havde forskelsbehandlet hende på grund af handicap i forbindelse med, at kvinden blev afskediget fra sin stilling som social- og sundhedsassistent. I september 2020 havde kvinden daglige smerter i forfoden. Den 10. september 2020 blev det konstateret, at kvinden havde dannet en skæv tå, ligesom der var tegn på slidgigt. Den 22. august 2022 sygmeldte kvinde sig på grund af smerter i foden. Det fremgik ikke af sagens oplysninger, om kvindens smerter før august 2022 havde udgjort en funktionsbegrænsning. Kvinden blev afskediget den 10. november 2022, hvorfor kvindens begrænsninger på afskedigelsestidspunktet ikke havde haft en varighed, der kunne betegnes som lang. Ligebehandlingsnævnet vurderede, at kvinden ikke havde godtgjort, at hun på afskedigelsestidspunktet havde sådanne langvarige funktionsbegrænsninger, der forhindrede hende i at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre, at hun havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand. Kvinden fik derfor ikke medhold i klagen.
Endelig adm. afgørelse nr 9239 af 24/02/2025
Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - adgangsbegrænsning - uanset handicap - kompetence - tilgængelighed - afvisning
Social- og Boligministeriet
J.nr.23-25009 En kvinde (klager), der var diagnosticeret med Ehlers-Danlos Syndrom, klagede over et færgeselskab (indklagede). Kvinden mente, at færgeselskabet havde forskelsbehandlet hende på grund af handicap i forbindelse med, at kvinden den 10. november 2022 fik afslag på at rejse med færgen. Efter sagens oplysninger lagde nævnet til grund, at der var plads til kvindens handicapbil på den pågældende færgeafgangs parkeringsdæk. Imidlertid var der ikke fysisk plads på parkeringsdækket til, at kvinden kunne benytte sig af handicapbilens rampe. Ligebehandlingsnævnet vurderede herefter, at spørgsmålet om, hvorvidt kvinden, som er kørestolsbruger, kunne rejse med den pågældende færgeafgang hos færgeselskabet, var et spørgsmål om tilgængelighed. Nævnet havde i sin vurdering lagt vægt på, at kvinden ikke kunne rejse med den pågældende færgeafgang grundet fysisk pladsmangel ombord på færgens parkeringsdæk, hvorved kvinden ikke kunne anvende rampen på sin handicapbil. Nævnet afviste derfor at behandle klagen.
Endelig adm. afgørelse nr 9238 af 24/02/2025
Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - er handicap - kompetence - tilgængelighed - afvisning - medhold
Social- og Boligministeriet
J.nr.23-15282 En kvinde (klager), der havde svær kronisk rygproblematik, klagede over et hotel (indklagede). Kvinden mente, at hotellet havde forskelsbehandlet hende på grund af handicap i forbindelse med, at hotellet krævede 150 kr. ekstra pr. nat for et handicapvenligt hotelværelse. Nævnet lagde til grund, at kvinden på grund af sit handicap skulle betale en merpris på 150 kr. Det støttes af fakturaen, hvorpå hotellet havde anført ”handicap”, og den skriftlige kommunikation med klagers barnebarn. Kvinden havde derfor været udsat for forskelsbehandling på grund af sit handicap, og hun fik derfor medhold i klagen og en godtgørelse på 5.000 kr.
